Blog om Kodning og Praktik

af Eva Marie Rasmussen

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /customers/b/c/2/evify.dk/httpd.www/wp-includes/nav-menu.php on line 604 Warning: Illegal string offset 'output_key' in /customers/b/c/2/evify.dk/httpd.www/wp-includes/nav-menu.php on line 604 Warning: Illegal string offset 'output_key' in /customers/b/c/2/evify.dk/httpd.www/wp-includes/nav-menu.php on line 604 Warning: Illegal string offset 'output_key' in /customers/b/c/2/evify.dk/httpd.www/wp-includes/nav-menu.php on line 604 Warning: Illegal string offset 'output_key' in /customers/b/c/2/evify.dk/httpd.www/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Praktikplads – Inden jeg starter

Nu er der kun 10 dage til jeg skal starte i praktik hos HTML24 i København, så jeg vil indlede min “praktikblog” med et indlæg om hvordan jeg egentlig fik mig denne praktikplads og mine tanker inden jeg starter.

Jeg har fået en mail fra min kontaktperson om hvad der skal ske på første dag. Vi nye praktikanter får en rundvisning på kontoret, hvor vi hilser på de andre medarbejdere, får noget frokost og derefter får et oplæg omkring virksomheden. Jeg synes dette er en rigtig god måde at starte sit praktikforløb på, i modsætning til bare at blive smidt ud i det fra første dag. Det har også dæmpet mine nerver lidt at vide, at vi starter stille go roligt op, da jeg har været nervøs for at skulle starte et nyt sted.

Lørdag den 12. januar tager jeg så til København for at komme på plads, der hvor jeg skal bo, hvorefter jeg starter mandag den 14. Jeg skal bo hos en veninde, som heldigvis har en 3-værelses lejlighed 6 km fra min praktikplads, så det kunne ikke være bedre!

Hvordan jeg fik pladsen

Da jeg første gang hørte om HTML24 og lavede lidt research på firmaet, kunne jeg hurtigt se, at det var et sted, jeg rigtig gerne ville hen!

Jeg vidste, at jeg ville lave en ansøgning, der ville skille sig ud, så det skulle ikke bare være den traditionelle med en adresse, et billede og en brødtekst. Jeg tænkte længe over hvordan den skulle se ud, jeg lavede også flere udkast i Photoshop indtil jeg fik lavet den (efter min smag) perfekte ansøgning!

Jeg vidste også, at jeg ikke ville sende ansøgningen før mit portfoliosite var helt klar, så jeg kunne henvise til det i ansøgningen. Så det arbejdede jeg meget på i tiden op til.

I min ansøgning skrev jeg lidt om hvem jeg er, om min interesse indenfor webudvikling og hvorfor jeg havde søgt netop hos dem. Jeg lagde meget vægt på, at ansøgningen skulle give et billede af hvem jeg er, og så skulle den mest af alt fange opmærksomheden og give lyst til at kigge på mit portfoliosite. Og først inde på mit site, kunne de se hvilke ting jeg tidligere har lavet og alt det andet. Så alt i alt var min ansøgning ment som en “teaser”. I samme mail som jeg sendte ansøgningen i, sendte jeg også mit fulde CV. Dette havde jeg også designet i Photoshop, så det var lidt mere interessant at se på. Alt i alt var det vigtigt for mig, at det, jeg sendte, var flot designet, og skilte sig ud fra mængden.

Man må jo sige, at mit besvær har virket, for mailen jeg fik tilbage fra HTML24 var, at de var rigtig glade for at se en ansøgning, der skilte sig sådan ud, som min gjorde, og at de gerne ville se mig til en nærmere samtale.

Dette har også givet mig lyst til at skrive et blogindlæg om hvordan man laver en fed jobansøgning – så glæd jer til det!

Følg med de næste 4 måneder, hvor jeg indimellem vil skrive blogindlæg om mine erfaringer og oplevelser, gode som knap så gode, med mit praktikophold.

Kommentarer (0)

Start samtalen!

Skriv en kommentar